lørdag den 29. december 2012

Lørdag d. 29 - Atletiksamling i Århus

Morgentur: 5 km / 25'

Efter en hæslig nat uden den store søvn, pga. dårlige liggeforhold, begyndende sygdom og en larmede vaskemaskine, var det tid til en morgentur med Mikkel, Jonathan og Kathrine fra Viborg.
Det var super rart at komme ud og følte mig overraskende let i benene og frisk i kroppen modsat de andre. Havde en smule ondt i skinnebenet de første par minutter, men det gik hurtigt over og det var meget mig der satte tempoet. Det blev dog holdt nede da Jonathan ville vente på Kathrine, som alligevel ikke nåede op til os, og så satte jeg selv tempoet lidt op, da det gik forfærdeligt langsomt.

Samlet distance: 5 km

Eftermiddagstræning: Teknisk træning i Marselishallen (Hækkoordination, Kuglestød, Længde, Sprint)

Efter lidt morgenmad stod den på teknisk træning hvilket var sjovt, og også en smule lærerigt. Hækkoordinationen kendte jeg til da det var Mikkel der stod for øvelserne her, så det var der intet nyt i, men godt at få trænet det lidt.




Kuglestød kunne godt have været taget lidt mere seriøst, jeg synes ikke jeg nåede at lære særlig meget, på den korte tid vi var i gang.
Super støderen!
Længdespring var godt, Mikkel var god til at forklare hvordan tingene hang sammen og vi lavede nogle forskellige øvelser hvor vi skulle springe stående, inden vi fik lov til at springe "rigtigt". Jeg havde et rimelig godt spring som Mikkel også roste mig for - det føltes også godt.


Sprint blev der heller ikke gjort det store ud af, jeg havde et løb mod Jonathan og nogle af de andre, hvilket kunne mærkes i skinnebenet. Ellers var det hurtigt efter blot Christian Hvass, sprinteren på turen, der stod og trænede lidt selv. Så jeg lærte lidt af ham mht. startblok og prøvede så at forbedre mig lidt her.


Mr. Bolt


Samlet distance: 1,5 km (opvarmning)

Aften: Stafet i Havreballe Skov (1300m á 3 omgange pr. hold) + cirkeltræning i Marselishallen

Så stod den på stafet og jeg var på hold med Christian (Esbjerg), Emil (Randers), Kathrine (Viborg) og Lasse (Roskilde. Christian startede med en halv omgang, inden jeg overtod med den anden halvdel, i et rimelig fornuftigt tempo, omkring 3:25-3:30, men jeg overvurderede distancen lidt. Lasse og Emil deltes om den næste omgang inden Kathrine skulle tage hele den sidste med Jonathan i hælene.. Forspringet var dog ikke stort nok og det andet hold tog derfor sejren hjem.



Cirkeltræningen efterfølgende bestod af ca. 15 forskellige øvelser, mave og rygøvelser, samt øvelser med medicinbolde. Hver øvelse skulle lavede i 30 sek. og vi kørte to cirkler. Det er meeeget længe siden jeg har jeg været så smadret efter cirkeltræning som dér! Men det var godt og sjovt.





Samlet distance: 2 km (Inkl. opvarmning)

Hjem og se The Rite, eftersom at Lasse pludselig fattede hvad det var vi manglede til at se film (Jackstik) og fandt derefter sit eget stik frem så vi kunne se den :)

Jonathan og jeg der børster tænder


Samlet distance: 8,5 km

Ingen kommentarer:

Send en kommentar