2012 var for mig et banebrydende år rent løbsmæssigt. 2012 var et år hvor jeg rent faktisk for alvor "vendte tilbage" til "løbsverdenen", som har stået mere eller mindre på standby siden begyndelsen af 2010 mest på grund af manglende motivation. 2012 var samtidig året hvor jeg gjorde løb til mere end bare en hobby ved siden af fodbolden. Jeg udskiftede fodbolden, som konkurrencesport, med løbet, ved at melde mig ind i en atletikforening umiddelbart efter at have løbet mit første marathon. 2012 var året hvor jeg fik debut på 1500m og på 800m distancen, hvoraf mit hovedfokus pt. er på sidstnævnte.
Men hvordan startede alt dette? Når jeg næsten altid har spillet fodbold, og blot har haft løb som en interesse ved siden af? Min mor har spillet håndbold, min far fodbold, og min bror også fodbold.. Jeg valgte i 2012 at gå nye veje, og gøre noget ved det som jeg hele tiden har været god til, og egentlig har villet mere end jeg gjorde det, men jeg har manglet noget til at holde min motivation i live.
Personen der satte løberiet i gang igen var rent faktisk min kære far. Han spurgte min mor, bror og mig om vi ikke skulle løbe et maraton tilbage i august/september 2011. Den beslutning blev taget hurtigt, og uden den store tøven, selvom ikke alle havde overvejet det helt færdigt. Det skulle være Paris maraton, den 15 april 2012.
Vi begyndte langsomt træningen omkring oktober måned sidste år, men her trænede jeg kun et par gange om ugen, og op til den store 3.g "SRP" opgave, måtte jeg skære lidt ned på træningsmængden da jeg var for presset. Netop i denne tid var min far i super form, og følte sig klar til foråret. Men kort efter måtte han desværre se sig nødsaget til at melde fra omkring juletid sidste år, da han havde tilbagevendende problemer med ryggen. Han havde således sin sidste løbetur i lang tid, den 27 december 2011.
Noget som han naturligvis var utroligt ked af, og vi ligeså. Det skulle i midlertid ikke afholde os andre fra at komme i gang med maraton træningen for alvor. Lars, en af mine forældres gode venner, trænede op til samme maraton, og havde købt et 16-ugers træningsprogram via nettet, som han sendte til os. Det var et semi-hårdt program hvor den stod på træning 4 gange ugentligt, hvilket var en del når jeg kun var vant til maks 2-3 træningspas om ugen. Men maratonet var lige rundt om hjørnet, og jeg følte at være i forholdsvis god form, så jeg kastede mig ud i det uden miner.
Marathontræningen
Vinter
Maratontræningen forløb udmærket i starten, jeg fulgte programmet nogenlunde, men ændrede lidt på det efter behov. Jeg lå stabilt omkring 30-40 km om ugen, så det var en fin start. Da vi kom hen i februar skulle jeg til Prag, og her blev det kun til et par enkelte ture. Jeg ville gerne have været oppe på 3, men da jeg i en brandert den sidste aften hamrede mit skinneben ind i en lav stenmur uden for hotellet, mente jeg ikke at det var den bedste idé.
Jeg var ramt af sygdom i et par dage efter Prag-turen, hvilket desværre afholdt mig fra at løbe. Jeg var dog hurtigt klar igen, og den 22 februar havde jeg en 5-km test, som jeg i følge mit GPS-ur klarede på 19:22 - og altså ganske godkendt, taget de seneste uger i betragtning. I slutningen af måneden fik jeg købt nye Brooks Defyance 5 løbesko - en neutral sko som jeg med det samme blev glad for. Første tur i dem var på Østerbro stadion..
Forår
Da det blev marts, begyndte det at gå op for os alle at maraton var meget tæt på. Jeg fik skruet lidt op for træningsmængden, og holdt de faste 4 dage om ugen - løb nu 40-50 km om ugen. Formen var i top, jeg manglede blot at få nogle længere ture i benene. Og med længere ture, mener jeg alt over 12 km!
Ja jeg var lidt bagud, men det var der intet at gøre ved.
Maraton start op 15 km + Coopertest
Første skridt blev en 15-km maraton start op, et af Spartas mange motionsløb, som her var rettet mod Københavns Maraton i maj. Denne gik super, jeg kom igennem på en time og fik altså et snit på lige over 4:00. Jeg havde lagt ud med den forreste fartholder i 4:10, men efter 8-9 km satte jeg tempo på, og holdt et tempo på ca. 3:50 de sidste 5 km.
Et par dage inden løbet havde jeg lavet en cooper-test på Østerbro stadion, hvor mit GPS-ur viste mig 3250m, men ved nærmere eftertanke må det have været lige omkring 3100m da jeg kan huske hvor på stadion jeg sluttede.
Knæhaseproblemer
Den 21. marts var første træningspas jeg fik problemer med knæhasen. Jeg havde muligvis lagt for hårdt ud inden et intervalpas, det vides ikke. Men det var uden tvivl noget jeg skulle være opmærksom på, med knap 4 uger til løbet.
Den grønne halvmaraton / Griseløbet
Den 25. marts skulle jeg løbe mit første halvmaraton i lang tid, og det var til "Den grønne halvmaraton" i Nærum. Et skidt løb, med for lidt opvarmning, for hårdt udlæg, drillende snørebånd og løbschip.. Fik en god afslutning, med et 3:55 tempo på de sidste 5 km, men resten af løbet havde foregået i et meget svingende tempo da jeg af og til fik ondt i knæhasen.
Min knæhase fortsatte med at plage mig, men jeg måtte bide det i mig, og fik to længere ture henholdsvis d. 1 og 8. april, på 23 og 21 km - inden der skulle trappes ned op til selve maratonet.
Paris Maraton
Jeg følte mig rimelig veludhvilet om morgenen inden løbet. Det var koldt, omkring 7 grader, da vi skulle løbe, så hvad skulle man have på af beklædning? Jeg valgte jakken og shorts, og tænkte at min far kunne tage imod jakken undervejs hvis jeg fik øje på ham. Min knæhase drillede mig lidt efter ca. 10 km, men 5km senere forsvandt det. Efter 21 km mødte jeg min far og fik smidt jakken.Fra 28 km begyndte min krop at gøre meget ondt - så ondt at jeg ikke opdagede Eiffel Tårnet, som ellers var for snuden af mig efter 30 km. Det blev værre, men det var på en måde som jeg godt kunne holde ud - og fandt ud af at det var bedre end at gå. Med 5 km tilbage forsøgte jeg at presse tempoet lidt op, men mine ben havde selv en "krampegrænse" nu.
Først med 200m igen, kunne jeg sætte i lettere sprint og holde armene over hovedet.. Inden jeg brød sammen. Jeg vidste at træningen ikke var gået som planlagt og målet var blot at gennemføre i et nogenlunde stabilt tempo. Så havde lagt ud i ca. 5:00 tempo, hvilket hurtigt faldt til de 5:30, som ca. blev mit gennemsnitstempo.
En ting jeg har lært af maraton løbet er, at man bestemt ikke skal undervurdere distancen. Det er ikke nok bare at være i topform, hvis du ikke har løbeøkonomien, i de længere ture.
Den efterfølgende uge efter løbet bød på restitution, inden Spartas Mini City løb i begyndelsen af maj, skulle være startskuddet til atletikken.
Københavns Idræts Forening (KIF)
Ja jeg var lidt bagud, men det var der intet at gøre ved.
Maraton start op 15 km + Coopertest
Første skridt blev en 15-km maraton start op, et af Spartas mange motionsløb, som her var rettet mod Københavns Maraton i maj. Denne gik super, jeg kom igennem på en time og fik altså et snit på lige over 4:00. Jeg havde lagt ud med den forreste fartholder i 4:10, men efter 8-9 km satte jeg tempo på, og holdt et tempo på ca. 3:50 de sidste 5 km.
Et par dage inden løbet havde jeg lavet en cooper-test på Østerbro stadion, hvor mit GPS-ur viste mig 3250m, men ved nærmere eftertanke må det have været lige omkring 3100m da jeg kan huske hvor på stadion jeg sluttede.
Knæhaseproblemer
Den 21. marts var første træningspas jeg fik problemer med knæhasen. Jeg havde muligvis lagt for hårdt ud inden et intervalpas, det vides ikke. Men det var uden tvivl noget jeg skulle være opmærksom på, med knap 4 uger til løbet.
Den grønne halvmaraton / Griseløbet
Den 25. marts skulle jeg løbe mit første halvmaraton i lang tid, og det var til "Den grønne halvmaraton" i Nærum. Et skidt løb, med for lidt opvarmning, for hårdt udlæg, drillende snørebånd og løbschip.. Fik en god afslutning, med et 3:55 tempo på de sidste 5 km, men resten af løbet havde foregået i et meget svingende tempo da jeg af og til fik ondt i knæhasen.
Min knæhase fortsatte med at plage mig, men jeg måtte bide det i mig, og fik to længere ture henholdsvis d. 1 og 8. april, på 23 og 21 km - inden der skulle trappes ned op til selve maratonet.
Paris Maraton
Jeg følte mig rimelig veludhvilet om morgenen inden løbet. Det var koldt, omkring 7 grader, da vi skulle løbe, så hvad skulle man have på af beklædning? Jeg valgte jakken og shorts, og tænkte at min far kunne tage imod jakken undervejs hvis jeg fik øje på ham. Min knæhase drillede mig lidt efter ca. 10 km, men 5km senere forsvandt det. Efter 21 km mødte jeg min far og fik smidt jakken.Fra 28 km begyndte min krop at gøre meget ondt - så ondt at jeg ikke opdagede Eiffel Tårnet, som ellers var for snuden af mig efter 30 km. Det blev værre, men det var på en måde som jeg godt kunne holde ud - og fandt ud af at det var bedre end at gå. Med 5 km tilbage forsøgte jeg at presse tempoet lidt op, men mine ben havde selv en "krampegrænse" nu.
Først med 200m igen, kunne jeg sætte i lettere sprint og holde armene over hovedet.. Inden jeg brød sammen. Jeg vidste at træningen ikke var gået som planlagt og målet var blot at gennemføre i et nogenlunde stabilt tempo. Så havde lagt ud i ca. 5:00 tempo, hvilket hurtigt faldt til de 5:30, som ca. blev mit gennemsnitstempo.
En ting jeg har lært af maraton løbet er, at man bestemt ikke skal undervurdere distancen. Det er ikke nok bare at være i topform, hvis du ikke har løbeøkonomien, i de længere ture.
Den efterfølgende uge efter løbet bød på restitution, inden Spartas Mini City løb i begyndelsen af maj, skulle være startskuddet til atletikken.
Københavns Idræts Forening (KIF)
Jeg skrev til Mikkel Marker om at komme til prøvetræning i klubben, og han svarede hurtigt efter at jeg var velkommen til at træne med en dag. Tirsdag og torsdag var bedst, og jeg valgte derfor at dukke op til intervaltræning tirsdag d. 8 maj. Her blev jeg introduceret til et længere intervalpas af Jimmy, og ud over ham var Mikkel Hansen en anden jeg lagde mærke til, og som fik mig til at dukke op igen om torsdagen. Jeg så ikke mere til Jimmy, som havde for travlt med sit arbejde som gymnasielærer, og derfor måtte kvitte atletikken. Trist, men hyggeligt at møde ham.
Det var meget svært at følge med i starten, men jeg prøvede så godt som muligt at hænge på. Philip blev hurtigt den af drengene jeg skulle prøve at hænge på. Og selvom det var svært i starten, skulle der snart blive vendt op og ned på tingene.
Jeg løb min første 400m d. 20 maj, og tiden hed så langsomt som 69 sekunder. Men jeg havde også overvurderet distancen, for jeg havde meget mere i mig. Jeg manglede også både teknikken og de rigtige sko.
1100m test
Min første test i KIF var 1100m, og her blev jeg temmelig chokeret over tempoet, på trods af at jeg godt kunne følge med. Det var hårdt, men jeg hang akkurat på Caroline, og fik lige præcis slået et hul ned til hende på de sidste 200m og kom ind i tiden 3:31. Her var der stadig meget at arbejde med.
Jeg begyndte at skulle fokusere på min løbeteknik, på en helt ny måde end hvad jeg havde været vant til. Hoften skulle frem, knæene op og så var det op og løbe på forfoden for at skubbe sig fremad, i stedet for at bremse sig selv. Der var lang vej endnu, og meget at arbejde på.
Jeg løb Nørrebroløbet, et 5 km motionsløb i slutningen af maj, hvor målet hed 18:30. Det var en utrolig varm dag, men jeg var godt kørende og kom ind på den præcise tid 18:30, så det kunne ikke være mere perfekt.
Lyngby games 1500m debut
I begyndelsen af juni overvejede jeg om jeg skulle tilmelde mig et atletikstævne for at prøve mig selv af. Jeg snakkede med Marker om det, og vi kom frem til Lyngby Games hvor jeg tilmeldte mig på 1500m distancen. Jeg manglede nogle pigsko, som jeg fik købt mig en uge op til løbet. Det blev et par pæne Nike Zoom, en allround pigsko til rimelige penge, så der var ikke meget tvivl dér.
Løbet var d. 17 juni på en behagelig søndag formiddag. Heatet var for hurtigt til mig, så det jeg stillede udelukkende op for at prøve mig selv af og se hvor godt jeg kunne gøre det på distancen.
Jeg hang på den første omgang, som hed 72 (anede ikke om det var godt), og derefter fandt jeg mere mit eget tempo. Kom ind i tiden 4:46 hvilket jeg var tilfreds med, da mit mål hed under 4:50.
Baneturneringen i Holbæk 800m debut
Træningen den efterfølgende tid op til min studentereksamen i slutningen af måneden forløb fint. Jeg var vild med søndags sprintpasset, hvor det til egen forundring kun var de mere rutinerede der dukkede op. Til gengæld klarede jeg mig væsentligt bedre her, og endte ca. en meter foran Paulo i hver 100/80/60m sprint, hvilket imponerede de andre lidt - selvom Paulo ikke er den store sprinter.
Jeg begyndte derudover at få bedre og bedre styr på teknikken, selvom den stadig var svært. Men pludselig en dag til træning sad den der, efter Marker viste mig i slowmotion, under et 400m intervalpas, hvordan jeg skulle bevæge mig og råbte "Yes!". Selvfølgelig var der stadig meget at arbejde på, men jeg havde fattet hvordan jeg skulle løbe oppe på forfoden. Nu skulle jeg så bare lære at slappe mere af i armene. Det fik jeg illustreret af Coach ved at han viste hvordan en basketballspiller gik med armene. Siden da har mit problem så bare været at jeg slapper for meget af i armene og derved glemmer at bruge dem!
Nå, men efter studentergildet og Roskilde festival kom jeg i gang med træning med det samme igen, jeg havde ikke det store ferie, og startede også mit fuldtidsjob umiddelbart efter Roskilde.
Jeg sagde til Marker at jeg gerne ville med til næste baneturnering i Holbæk, og han foreslog om jeg ikke kunne tænke mig at prøve en 800m - nu når jeg havde prøvet de længere distancer af førhen. Det var jeg frisk på, og det viste sig hurtigt at jeg rent faktisk var stærkere på de korte intervalpas, eller i hvert fald holdt en tilsvarende højere cadence gennem passene på vores korte program.
Få dage inden løbet havde jeg et SUPER pas - 5x400m pas, p=5', hvor den hed "hurtigste samlet tid", så højt tempo på hvert løb. Jeg sigtede efter 800m tempoet som skulle være ca. 66-67 pr. omgang, hvilket var det samme som Maria.
Jeg var ret spændt på at se hvad jeg kunne, men havde samtidig lyst til at bevise noget overfor mig selv og Marker. Maria lagde hårdt ud på alle intervallerne, så på opløbet efter de første 100m overhalede jeg hende og tiderne hed 63-64 på de tre første! Herefter hed de 65 og 67, men et snit på 64 høj må siges at være godkendt!
800m debut
Jeg blev kørt til Holbæk af min far - mor og brormand var også med. Jeg var spændt, men på den gode måde, fordi jeg følte mig i god form og klar til at give den gas. Jeg var dog uvidende om hvor hårdt det ville blive efter de første 400 meter. Vi blev ramt af skybrud 3-4 minutter inden mit heat skulle i gang, hvilket var vildt frustrerende, da man var nødt til at holde sig varm, og så gjorde det også at der var kom lidt flere nerver på.
Jeg lagde ud bag Maria, som blev trukket af Schmidt. Det gik lidt for hurtigt på de første 200m, men efter 400m hed tiden 63 hvilket var nogenlunde perfekt, herefter gik vi dog en del ned, og jeg satte en progressiv sprint ind fra 600m stregen, og kom ind i tiden 2:13, hvilket jeg fik ros for af flere fra klubben, taget i betragtning at det var mit første løb.
Se blogindlægget her + billeder: 800m debut i Holbæk
Baneturneringsfinale Østerbro stadion
Dagen efter løbet havde min træner tilmeldt mig "baneturneringsfinalen", som altså er den sidste baneturnering, hvilken var på hjemmebane. Han havde først tilmeldt mig 1500m fordi han tænkte at jeg skulle prøve lidt forskelligt, men det fik jeg hurtigt ændret på, eftersom det var gået så godt op til sidste løb. 800m blev det, og jeg fortsatte den hårde træning.
Mandagen inden løbet (torsdag d. 16 august), fik Wolff og jeg lov til at lave den 600m test som vi skulle have lavet lørdagen forinden. Her blev tiden 1:34 og altså helt godkendt ift. at komme under de 2:10 til baneturneringen.
Selve løbet blev afholdt på en god dag rent vejrmæssigt, og jeg var klar til at skulle trække resten af heatets løbere (Ida og Maria KIF), da Marker mente at jeg var favorit i heatet, og stod til at komme ind omkring tiden 2:08, hvilket også var målet (men ville også være ganske tilfreds med PR).
Da tiden hed 63 høj efter de første 400m, så det ud til at målet skulle kunne lade sig gøre, hvis jeg holdt tempoet. Jeg gik imidlertid lidt ned og den hed således 1:37 efter 600m, hvor jeg altså havde 31 sekunder til at nå hjem på. Det havde jeg dog ikke det mindste overskud til at overveje da jeg var så presset som jeg var. Jeg fokuserede udelukkende på at komme hjem - med 70m igen havde jeg en fornemmelse af, at jeg var et stykke foran Ida, hvilket gjorde at jeg automatisk "slappede lidt af", og dermed var jeg kun 7/100-dele fra at blive slået!
Jeg havde sat min første PR på 800m og tiden hed 2:11:45.
Læs mere og se de fine billeder her: Baneturneringsfinalen
DMU 1500m
Efter den positive oplevelse var næste mål DMU. Men da jeg opdagede tidsskemaet til både 800m og 1500m blev jeg lettere nervøs - den langsomste tid (årsbedste) efter min, hed nemlig 2:05, og det var Mike som var med i vores heat, som har en PR på under 2 minutter. På 1500m var vi kun 4, men den langsommste tid hed her 4:25, og jeg følte mig lige så presset her. Så jeg forhørte mig hos Marker mht. om jeg skulle stille op eller ej. Han mente at jeg skulle melde fra da niveauet var for højt - og at det ikke ville blive en rar oplevelse, specielt ikke når jeg stadig var så ny i gamet. Han mente desuden at der var skik for at det kun er de bedste i DK der stiller op til DM - men hvorfor anbefalede han selv så mig at stille op?! Det forstod jeg ikke, og jeg bliv lidt ked af at høre dette fra ham.
Mikkel Hansen fik mig overtalt til at stille op til 1500m løbet, jeg meldte i midlertid fra til favoritdistancen.
Det var en lun formiddag, lørdag den 1. september, og jeg følte mig frisk i benene op til løbet. Fik varmet godt op, og holdt mig i gang, inden starten gik.
Jeg havde fået desinner om, at ligge ud i ca. 72 sekunder på de første 400m, da den første omgang ikke skulle føles hård. Det var svært at lade være med at lade sig rive med selvom jeg lå en meter bag den bagerste ud af 10-12 løbere (vi var slået sammen med årgangen under), og jeg kom til at lægge ud i 68, hvilket straffede mig senere i løbet.. Jeg blev hægtet af, og skulle ligge og presse mig selv med syre i benene de sidste 300m.
Det blev kun lige til PR og en tid der hed 4:42:00, hvilket var lidt skuffende, men også en positiv lære som jeg ville bruge fremadrettet! Ordene "never give up" stod indprintet i min hjerne fremover.
Læs en kortere udgave her: DMU 1500m
Hvidovreløbet
Efter DMU var vi nogen der havde "pause" inden vintersæsonen startede op. Denne blev skudt i gang med det årlige motionsløb i Hvidovre, som jeg ligeledes deltog i for 3 år siden. Her blev jeg nummer 3 i tiden 19:48, og første gang jeg røg under de 20 minutter. Denne gang var målet 17:30, og jeg følte mig rimelig klar til at give den gas.
Nick fra Sparta var en af deltagerne, hvilket jeg dog ikke havde opdaget før efter løbet, da han ikke havde sine sædvanlige solbriller på.
Første km rundede jeg i 3:30, og herefter var jeg hurtigt klar over at jeg ikke nåede målet som måske var for højt sat - det blev i hvert fald hårdt allerede efter 2 km, og jeg overvejede at udgå efter 3 da jeg havde lidt kvalme. Men tænkte fandme nej, så længe jeg sætter PR, så er det helt ok. Og PR blev det til og en tid der hed 18:13 - og nummer 3 igen.
Gevinst: Lækker løbetrøje fra Craft!
Læs blogindlægget her: Hvidovreløbet 2012
KIF's 15-kamp
KIF's 15 kamp blev næste plan på dagsordenen, som jeg valgte at melde mig til da jeg syntes det lød sjovt, og regnede med at andre fra holdet bakkede op om det. Sådan var det ikke, Mikkel skulle have været med, men da hans makker meldte fra i sidste øjeblik blev det et afbud fra ham selv også.
Jeg blev sat sammen med Anette fra vores egen sprintgruppe. Hun ville tage sig af de tekniske øvelser, heriblandt hækkeløb og 100m. Dermed havde jeg "bare" de lange løb at tænke på - 400m, 1500m, 5000m og 3000m forhindring.
Det blev en lang og sej affære, med nogle lange dage hvor løbene altid lå sidst på aftenen hvilket gjorde at jeg om tirsdagen var tæt på at droppe det - jeg havde on&off varmet op til 400m løbet i næsten 3 timer! Og det bare fordi de ikke anede hvornår vi skulle løbe, og jeg havde ingen chance for at gætte det. Desuden kendte jeg ikke folk, så det trak også lidt ned.
Det blev sjovere senere på ugen da man begyndte at lære folk at kende, jeg fik sat PR på 5000m med 4 sekunder, og fik løbet mit første forhindringsløb hvilket var s**** sjovt!
100m: 14,01 (i STÆRK modvind + startblok)
400m: 61,58
1500m: 4:53
5000m: 18:09
3000m forh.: 11:52
Læs mere her:
100m
400m + Højdespring
1500m
5000m
3000m forhindring
Afslutningsstævnet i Greve
Dette var et mindre succesfuldt stævne, idet jeg i forvejen ikke var opsat til at skulle have to løb efter den netop overståede 15-kamp. Jeg udgik fra min 800m om lørdagen da jeg syntes at tempoet var for højt og motivationen svigtede, og meldte afbud til 1500m om søndagen efter en forfærdelig nat med 2-3 timers søvn pga. 3 forstyrrende katte, 10 larmende akvarier og ikke mindst super dårlige liggeforhold! (Tak Mikkel)
Vintersæsonstart
Vintersæsonen stod for døren, og det betød en ændring af den hidtidige trænings procedure. Et af nøgleordene fra nu af var mængde. Mikkel Marker prædikede omkring sine forventninger til den fremtidige træning, om blandt andet hvordan han forventer at vi sætter højere standarter, hvilket vil sige at man viser et ansvar overfor hinanden i forhold til at møde op til træning, komme til tiden, yde det bedste man kan etc.
Noget som jeg var fuldt indforstået med, og jeg var klar på at køre hårdt på!
Eremitageløbet
Første løb i vintersæsonen som jeg var meget spændt på, da det var første løb over 5 km siden Maratonet. Men al skrækken blev vasket bort undervejs og det blev i stedet et af de klart fedeste løb i år! Målet hed sub 52, og tiden blev 50:41.
Philip og jeg hang på Mikkel og Jonathan i noget der lignede 3:30 tempo til at begynde med.
Efter ca. 5 km satte Philip og jeg tempoet lidt ned og lå i stedet i 3:45-3:50 tempo. Jeg lå i et godt flow med overskud, mens Philip hen ad vejen blev mere og mere presset. Så omkring 8 km stak jeg og mødte Jonathan som var gået ned.
De sidste 2-3 km trak tænder ud, havde problemer med vejrtrækningen som gjorde at jeg løb i 4:00-4:05 i en km ca. Den sidste km hed så 3:40-3:45, og kom ind i den fine tid 50:41 (3:49), foran Jonathan, Pede og Philip hvilket var en sejr i sig selv, udover at jeg nåede under de 52 som var målet.
Se hele oplægget og billeder her:
Eremitageløbet 2012
Cross Korsør 9km
Første runde af crossturneringen stod for døren, og den skulle løbes på en golfbane. Fed rute, men meget bakket, så det blev noget af en udfordring. Men det blev samtidig noget hvor jeg hurtigt fik følelsen af, "hold **** hvor er det her bare fedt!" Løbet var rimelig afslappet da jeg ikke havde løbet cross før, så det blev mere et træningspas end konkurrence. Så ville jeg også have noget at gå efter næste gang..
Tiden blev 35:00, og altså ganske ok, selvom målet var under 34:30, men der er plads til forbedring så :)
Se lidt billeder her: Vinterturnering 1. runde
Årsfest
Så var det tid til at fejre året der var gået, og min første afslutningsfest stod for døren. Den var vellykket og jeg kom hjem ved halv 5 tiden for at sove nogle timer inden jeg skulle op til "Amager bakkechallenge", hvor tiden blev mindre prangende (19:53), men imponerende nok at jeg kunne stå på mine ben. Læs mere om det "forfærdelige løb" her: Amager Bakkechallenge
Coopertest
Første coopertest med KIF, og målet var 3450-3500. Marker mente at 3500m var realistisk, og at jeg måske kunne følge med Jonathan. Jeg mente imidlertid at det var lidt for optimistisk, og jeg lagde mig derfor sammen med Philip og Pede fra starten.. Det fandt jeg dog også ud af var lidt for hurtigt, det følte jeg i hvert fald selv. Følte mig meget tung i benene, og frustreret over ikke at kunne følge med de to i mere end 800m, hvorefter jeg ligeledes slap pigerne allerede efter 1000-1200m, og derfor lå sammen med Tiks bror indtil han også rykkede fra. Selvfølgelig havde jeg en del overskud, jeg fik bare først skudt det meste af med 30 sekunder igen, så nåede ikke mere end 3350m, og måtte gå skuffet hjem..
Men lærte at vende det til en positiv lære! Coopertest
Cross Tårnby 9km
Dette løb er nok den bedste afslutning jeg overhovedet kunne få på året, og så på trods af begyndende skinnebens betændelse. 2. runde af vinterturneringen skulle foregå på Tårnbys travbane, og det var langt fra en lige så bakket rute som den i Korsør, men bakket var den nu stadig. Målet var at komme under 34 minutter, og det mål må man nok sige blev indfriet. Læs her: Vinterturneringen 2. runde
Denne dag blev til gengæld også dagen hvor jeg toppede i vintersæsonen. "Kvalitetskurven" knækkede herefter på grund af mine to skinneben....
Skinnebensbetændelse = alternativ træning + tests + atletiksamling i århus og tak for i år
3. runde af vinterturneringen valgte jeg at sige pænt nej tak til, både fordi jeg skulle til julefrokost med min loge, men også fordi jeg ikke mente at have et behov for at deltage i flere løb. Derudover var det en 1000m stafet, hvilket jeg ikke mente mine skinneben havde særligt godt af. Så ville jeg hellere fokusere på at blive skadesfri. Men fra midt november og frem svingede min skadesstatus, hvilket påvirkede mig meget rent psykisk. Det var i forvejen en hård tid vi gik i møde med sne og kulde, hvilket kun kunne gøre det værre. Resten af året bød på nogle tests, såsom "flyvende 30m", hvor vi skulle undersøge vores topfart og holde den op mod vores tekniske vinkler, for at se om der var sammenhæng. Jeg fandt ud af at Marker lavede det i forbindelse med sit kandidatspeciale på idrætsstudiet. Meget spændende.
Flere fra holdet var småskadet for tiden, så jeg var ikke den eneste - dermed ikke sagt at det var mindre frustrerende, men det kom og gik, så det hele var ikke surt og trist uafbrudt.
Årets sidste træningspas blev også et "maraton sprintpas" til stor glæde for mig - jeg kan vel godt kalde mig selv for lidt mere sprinter end de andre, viser i hvert fald lidt mere overskud her - og begejstring.
Nytårssamlingen i Århus blev slutningen på året, et arrangement som Mikkel Hansen sammen med to andre fra henholdsvis Århus 1900 og Greve Atletik havde brugt stort set hele 2012 på at arrangere. Det var et nyopstartet projekt som havde til formål at ryste unge mellem 16 og 23 sammen, da det er her man ser det største frafald i atletikken. Så der var fokus på det sociale selvom vi også skulle træne et par gange om dagen. Det blev et super arrangement, på trods af relativt få deltagende. Men antallet passede mig egentlig fint, selvom at vi godt kunne have lidt større opdeling i vores "områder" når vi trænede hvis vi var flere. Jeg fik løbet en del, hvilket gik lidt ud over skinnebenet, men det blev først værre igen inde i et nye år.
Læs om Nytårssamlingens dage og se en masse billeder her:
Dag 1
Dag 2
Dag 3
Artikel fra DAF om nytårssamlingen:
Succesfuld nytårssamling i Aarhus
TAK for i år!
Nu er det tid til at fokusere på året 2013!
Det var meget svært at følge med i starten, men jeg prøvede så godt som muligt at hænge på. Philip blev hurtigt den af drengene jeg skulle prøve at hænge på. Og selvom det var svært i starten, skulle der snart blive vendt op og ned på tingene.
Jeg løb min første 400m d. 20 maj, og tiden hed så langsomt som 69 sekunder. Men jeg havde også overvurderet distancen, for jeg havde meget mere i mig. Jeg manglede også både teknikken og de rigtige sko.
1100m test
Min første test i KIF var 1100m, og her blev jeg temmelig chokeret over tempoet, på trods af at jeg godt kunne følge med. Det var hårdt, men jeg hang akkurat på Caroline, og fik lige præcis slået et hul ned til hende på de sidste 200m og kom ind i tiden 3:31. Her var der stadig meget at arbejde med.
Jeg begyndte at skulle fokusere på min løbeteknik, på en helt ny måde end hvad jeg havde været vant til. Hoften skulle frem, knæene op og så var det op og løbe på forfoden for at skubbe sig fremad, i stedet for at bremse sig selv. Der var lang vej endnu, og meget at arbejde på.
Jeg løb Nørrebroløbet, et 5 km motionsløb i slutningen af maj, hvor målet hed 18:30. Det var en utrolig varm dag, men jeg var godt kørende og kom ind på den præcise tid 18:30, så det kunne ikke være mere perfekt.
Lyngby games 1500m debut
I begyndelsen af juni overvejede jeg om jeg skulle tilmelde mig et atletikstævne for at prøve mig selv af. Jeg snakkede med Marker om det, og vi kom frem til Lyngby Games hvor jeg tilmeldte mig på 1500m distancen. Jeg manglede nogle pigsko, som jeg fik købt mig en uge op til løbet. Det blev et par pæne Nike Zoom, en allround pigsko til rimelige penge, så der var ikke meget tvivl dér.
Løbet var d. 17 juni på en behagelig søndag formiddag. Heatet var for hurtigt til mig, så det jeg stillede udelukkende op for at prøve mig selv af og se hvor godt jeg kunne gøre det på distancen.
Jeg hang på den første omgang, som hed 72 (anede ikke om det var godt), og derefter fandt jeg mere mit eget tempo. Kom ind i tiden 4:46 hvilket jeg var tilfreds med, da mit mål hed under 4:50.
Baneturneringen i Holbæk 800m debut
Træningen den efterfølgende tid op til min studentereksamen i slutningen af måneden forløb fint. Jeg var vild med søndags sprintpasset, hvor det til egen forundring kun var de mere rutinerede der dukkede op. Til gengæld klarede jeg mig væsentligt bedre her, og endte ca. en meter foran Paulo i hver 100/80/60m sprint, hvilket imponerede de andre lidt - selvom Paulo ikke er den store sprinter.
Jeg begyndte derudover at få bedre og bedre styr på teknikken, selvom den stadig var svært. Men pludselig en dag til træning sad den der, efter Marker viste mig i slowmotion, under et 400m intervalpas, hvordan jeg skulle bevæge mig og råbte "Yes!". Selvfølgelig var der stadig meget at arbejde på, men jeg havde fattet hvordan jeg skulle løbe oppe på forfoden. Nu skulle jeg så bare lære at slappe mere af i armene. Det fik jeg illustreret af Coach ved at han viste hvordan en basketballspiller gik med armene. Siden da har mit problem så bare været at jeg slapper for meget af i armene og derved glemmer at bruge dem!
Nå, men efter studentergildet og Roskilde festival kom jeg i gang med træning med det samme igen, jeg havde ikke det store ferie, og startede også mit fuldtidsjob umiddelbart efter Roskilde.
Jeg sagde til Marker at jeg gerne ville med til næste baneturnering i Holbæk, og han foreslog om jeg ikke kunne tænke mig at prøve en 800m - nu når jeg havde prøvet de længere distancer af førhen. Det var jeg frisk på, og det viste sig hurtigt at jeg rent faktisk var stærkere på de korte intervalpas, eller i hvert fald holdt en tilsvarende højere cadence gennem passene på vores korte program.
Få dage inden løbet havde jeg et SUPER pas - 5x400m pas, p=5', hvor den hed "hurtigste samlet tid", så højt tempo på hvert løb. Jeg sigtede efter 800m tempoet som skulle være ca. 66-67 pr. omgang, hvilket var det samme som Maria.
Jeg var ret spændt på at se hvad jeg kunne, men havde samtidig lyst til at bevise noget overfor mig selv og Marker. Maria lagde hårdt ud på alle intervallerne, så på opløbet efter de første 100m overhalede jeg hende og tiderne hed 63-64 på de tre første! Herefter hed de 65 og 67, men et snit på 64 høj må siges at være godkendt!
800m debut
Jeg blev kørt til Holbæk af min far - mor og brormand var også med. Jeg var spændt, men på den gode måde, fordi jeg følte mig i god form og klar til at give den gas. Jeg var dog uvidende om hvor hårdt det ville blive efter de første 400 meter. Vi blev ramt af skybrud 3-4 minutter inden mit heat skulle i gang, hvilket var vildt frustrerende, da man var nødt til at holde sig varm, og så gjorde det også at der var kom lidt flere nerver på.
Jeg lagde ud bag Maria, som blev trukket af Schmidt. Det gik lidt for hurtigt på de første 200m, men efter 400m hed tiden 63 hvilket var nogenlunde perfekt, herefter gik vi dog en del ned, og jeg satte en progressiv sprint ind fra 600m stregen, og kom ind i tiden 2:13, hvilket jeg fik ros for af flere fra klubben, taget i betragtning at det var mit første løb.
Se blogindlægget her + billeder: 800m debut i Holbæk
Baneturneringsfinale Østerbro stadion
Dagen efter løbet havde min træner tilmeldt mig "baneturneringsfinalen", som altså er den sidste baneturnering, hvilken var på hjemmebane. Han havde først tilmeldt mig 1500m fordi han tænkte at jeg skulle prøve lidt forskelligt, men det fik jeg hurtigt ændret på, eftersom det var gået så godt op til sidste løb. 800m blev det, og jeg fortsatte den hårde træning.
Mandagen inden løbet (torsdag d. 16 august), fik Wolff og jeg lov til at lave den 600m test som vi skulle have lavet lørdagen forinden. Her blev tiden 1:34 og altså helt godkendt ift. at komme under de 2:10 til baneturneringen.
Selve løbet blev afholdt på en god dag rent vejrmæssigt, og jeg var klar til at skulle trække resten af heatets løbere (Ida og Maria KIF), da Marker mente at jeg var favorit i heatet, og stod til at komme ind omkring tiden 2:08, hvilket også var målet (men ville også være ganske tilfreds med PR).
Da tiden hed 63 høj efter de første 400m, så det ud til at målet skulle kunne lade sig gøre, hvis jeg holdt tempoet. Jeg gik imidlertid lidt ned og den hed således 1:37 efter 600m, hvor jeg altså havde 31 sekunder til at nå hjem på. Det havde jeg dog ikke det mindste overskud til at overveje da jeg var så presset som jeg var. Jeg fokuserede udelukkende på at komme hjem - med 70m igen havde jeg en fornemmelse af, at jeg var et stykke foran Ida, hvilket gjorde at jeg automatisk "slappede lidt af", og dermed var jeg kun 7/100-dele fra at blive slået!
Jeg havde sat min første PR på 800m og tiden hed 2:11:45.
Læs mere og se de fine billeder her: Baneturneringsfinalen
DMU 1500m
Efter den positive oplevelse var næste mål DMU. Men da jeg opdagede tidsskemaet til både 800m og 1500m blev jeg lettere nervøs - den langsomste tid (årsbedste) efter min, hed nemlig 2:05, og det var Mike som var med i vores heat, som har en PR på under 2 minutter. På 1500m var vi kun 4, men den langsommste tid hed her 4:25, og jeg følte mig lige så presset her. Så jeg forhørte mig hos Marker mht. om jeg skulle stille op eller ej. Han mente at jeg skulle melde fra da niveauet var for højt - og at det ikke ville blive en rar oplevelse, specielt ikke når jeg stadig var så ny i gamet. Han mente desuden at der var skik for at det kun er de bedste i DK der stiller op til DM - men hvorfor anbefalede han selv så mig at stille op?! Det forstod jeg ikke, og jeg bliv lidt ked af at høre dette fra ham.
Mikkel Hansen fik mig overtalt til at stille op til 1500m løbet, jeg meldte i midlertid fra til favoritdistancen.
Det var en lun formiddag, lørdag den 1. september, og jeg følte mig frisk i benene op til løbet. Fik varmet godt op, og holdt mig i gang, inden starten gik.
Jeg havde fået desinner om, at ligge ud i ca. 72 sekunder på de første 400m, da den første omgang ikke skulle føles hård. Det var svært at lade være med at lade sig rive med selvom jeg lå en meter bag den bagerste ud af 10-12 løbere (vi var slået sammen med årgangen under), og jeg kom til at lægge ud i 68, hvilket straffede mig senere i løbet.. Jeg blev hægtet af, og skulle ligge og presse mig selv med syre i benene de sidste 300m.
Det blev kun lige til PR og en tid der hed 4:42:00, hvilket var lidt skuffende, men også en positiv lære som jeg ville bruge fremadrettet! Ordene "never give up" stod indprintet i min hjerne fremover.
Læs en kortere udgave her: DMU 1500m
Hvidovreløbet
Efter DMU var vi nogen der havde "pause" inden vintersæsonen startede op. Denne blev skudt i gang med det årlige motionsløb i Hvidovre, som jeg ligeledes deltog i for 3 år siden. Her blev jeg nummer 3 i tiden 19:48, og første gang jeg røg under de 20 minutter. Denne gang var målet 17:30, og jeg følte mig rimelig klar til at give den gas.
Nick fra Sparta var en af deltagerne, hvilket jeg dog ikke havde opdaget før efter løbet, da han ikke havde sine sædvanlige solbriller på.
Første km rundede jeg i 3:30, og herefter var jeg hurtigt klar over at jeg ikke nåede målet som måske var for højt sat - det blev i hvert fald hårdt allerede efter 2 km, og jeg overvejede at udgå efter 3 da jeg havde lidt kvalme. Men tænkte fandme nej, så længe jeg sætter PR, så er det helt ok. Og PR blev det til og en tid der hed 18:13 - og nummer 3 igen.
Gevinst: Lækker løbetrøje fra Craft!
Læs blogindlægget her: Hvidovreløbet 2012
KIF's 15-kamp
KIF's 15 kamp blev næste plan på dagsordenen, som jeg valgte at melde mig til da jeg syntes det lød sjovt, og regnede med at andre fra holdet bakkede op om det. Sådan var det ikke, Mikkel skulle have været med, men da hans makker meldte fra i sidste øjeblik blev det et afbud fra ham selv også.
Jeg blev sat sammen med Anette fra vores egen sprintgruppe. Hun ville tage sig af de tekniske øvelser, heriblandt hækkeløb og 100m. Dermed havde jeg "bare" de lange løb at tænke på - 400m, 1500m, 5000m og 3000m forhindring.
Det blev en lang og sej affære, med nogle lange dage hvor løbene altid lå sidst på aftenen hvilket gjorde at jeg om tirsdagen var tæt på at droppe det - jeg havde on&off varmet op til 400m løbet i næsten 3 timer! Og det bare fordi de ikke anede hvornår vi skulle løbe, og jeg havde ingen chance for at gætte det. Desuden kendte jeg ikke folk, så det trak også lidt ned.
Det blev sjovere senere på ugen da man begyndte at lære folk at kende, jeg fik sat PR på 5000m med 4 sekunder, og fik løbet mit første forhindringsløb hvilket var s**** sjovt!
100m: 14,01 (i STÆRK modvind + startblok)
400m: 61,58
1500m: 4:53
5000m: 18:09
3000m forh.: 11:52
Læs mere her:
100m
400m + Højdespring
1500m
5000m
3000m forhindring
Afslutningsstævnet i Greve
Dette var et mindre succesfuldt stævne, idet jeg i forvejen ikke var opsat til at skulle have to løb efter den netop overståede 15-kamp. Jeg udgik fra min 800m om lørdagen da jeg syntes at tempoet var for højt og motivationen svigtede, og meldte afbud til 1500m om søndagen efter en forfærdelig nat med 2-3 timers søvn pga. 3 forstyrrende katte, 10 larmende akvarier og ikke mindst super dårlige liggeforhold! (Tak Mikkel)
Vintersæsonstart
Vintersæsonen stod for døren, og det betød en ændring af den hidtidige trænings procedure. Et af nøgleordene fra nu af var mængde. Mikkel Marker prædikede omkring sine forventninger til den fremtidige træning, om blandt andet hvordan han forventer at vi sætter højere standarter, hvilket vil sige at man viser et ansvar overfor hinanden i forhold til at møde op til træning, komme til tiden, yde det bedste man kan etc.
Noget som jeg var fuldt indforstået med, og jeg var klar på at køre hårdt på!
Eremitageløbet
Første løb i vintersæsonen som jeg var meget spændt på, da det var første løb over 5 km siden Maratonet. Men al skrækken blev vasket bort undervejs og det blev i stedet et af de klart fedeste løb i år! Målet hed sub 52, og tiden blev 50:41.
Philip og jeg hang på Mikkel og Jonathan i noget der lignede 3:30 tempo til at begynde med.
Efter ca. 5 km satte Philip og jeg tempoet lidt ned og lå i stedet i 3:45-3:50 tempo. Jeg lå i et godt flow med overskud, mens Philip hen ad vejen blev mere og mere presset. Så omkring 8 km stak jeg og mødte Jonathan som var gået ned.
De sidste 2-3 km trak tænder ud, havde problemer med vejrtrækningen som gjorde at jeg løb i 4:00-4:05 i en km ca. Den sidste km hed så 3:40-3:45, og kom ind i den fine tid 50:41 (3:49), foran Jonathan, Pede og Philip hvilket var en sejr i sig selv, udover at jeg nåede under de 52 som var målet.
Se hele oplægget og billeder her:
Eremitageløbet 2012
Cross Korsør 9km
Første runde af crossturneringen stod for døren, og den skulle løbes på en golfbane. Fed rute, men meget bakket, så det blev noget af en udfordring. Men det blev samtidig noget hvor jeg hurtigt fik følelsen af, "hold **** hvor er det her bare fedt!" Løbet var rimelig afslappet da jeg ikke havde løbet cross før, så det blev mere et træningspas end konkurrence. Så ville jeg også have noget at gå efter næste gang..
Tiden blev 35:00, og altså ganske ok, selvom målet var under 34:30, men der er plads til forbedring så :)
Se lidt billeder her: Vinterturnering 1. runde
Årsfest
Så var det tid til at fejre året der var gået, og min første afslutningsfest stod for døren. Den var vellykket og jeg kom hjem ved halv 5 tiden for at sove nogle timer inden jeg skulle op til "Amager bakkechallenge", hvor tiden blev mindre prangende (19:53), men imponerende nok at jeg kunne stå på mine ben. Læs mere om det "forfærdelige løb" her: Amager Bakkechallenge
Coopertest
Første coopertest med KIF, og målet var 3450-3500. Marker mente at 3500m var realistisk, og at jeg måske kunne følge med Jonathan. Jeg mente imidlertid at det var lidt for optimistisk, og jeg lagde mig derfor sammen med Philip og Pede fra starten.. Det fandt jeg dog også ud af var lidt for hurtigt, det følte jeg i hvert fald selv. Følte mig meget tung i benene, og frustreret over ikke at kunne følge med de to i mere end 800m, hvorefter jeg ligeledes slap pigerne allerede efter 1000-1200m, og derfor lå sammen med Tiks bror indtil han også rykkede fra. Selvfølgelig havde jeg en del overskud, jeg fik bare først skudt det meste af med 30 sekunder igen, så nåede ikke mere end 3350m, og måtte gå skuffet hjem..
Men lærte at vende det til en positiv lære! Coopertest
Cross Tårnby 9km
Dette løb er nok den bedste afslutning jeg overhovedet kunne få på året, og så på trods af begyndende skinnebens betændelse. 2. runde af vinterturneringen skulle foregå på Tårnbys travbane, og det var langt fra en lige så bakket rute som den i Korsør, men bakket var den nu stadig. Målet var at komme under 34 minutter, og det mål må man nok sige blev indfriet. Læs her: Vinterturneringen 2. runde
Denne dag blev til gengæld også dagen hvor jeg toppede i vintersæsonen. "Kvalitetskurven" knækkede herefter på grund af mine to skinneben....
Skinnebensbetændelse = alternativ træning + tests + atletiksamling i århus og tak for i år
3. runde af vinterturneringen valgte jeg at sige pænt nej tak til, både fordi jeg skulle til julefrokost med min loge, men også fordi jeg ikke mente at have et behov for at deltage i flere løb. Derudover var det en 1000m stafet, hvilket jeg ikke mente mine skinneben havde særligt godt af. Så ville jeg hellere fokusere på at blive skadesfri. Men fra midt november og frem svingede min skadesstatus, hvilket påvirkede mig meget rent psykisk. Det var i forvejen en hård tid vi gik i møde med sne og kulde, hvilket kun kunne gøre det værre. Resten af året bød på nogle tests, såsom "flyvende 30m", hvor vi skulle undersøge vores topfart og holde den op mod vores tekniske vinkler, for at se om der var sammenhæng. Jeg fandt ud af at Marker lavede det i forbindelse med sit kandidatspeciale på idrætsstudiet. Meget spændende.
Flere fra holdet var småskadet for tiden, så jeg var ikke den eneste - dermed ikke sagt at det var mindre frustrerende, men det kom og gik, så det hele var ikke surt og trist uafbrudt.
Årets sidste træningspas blev også et "maraton sprintpas" til stor glæde for mig - jeg kan vel godt kalde mig selv for lidt mere sprinter end de andre, viser i hvert fald lidt mere overskud her - og begejstring.
Nytårssamlingen i Århus blev slutningen på året, et arrangement som Mikkel Hansen sammen med to andre fra henholdsvis Århus 1900 og Greve Atletik havde brugt stort set hele 2012 på at arrangere. Det var et nyopstartet projekt som havde til formål at ryste unge mellem 16 og 23 sammen, da det er her man ser det største frafald i atletikken. Så der var fokus på det sociale selvom vi også skulle træne et par gange om dagen. Det blev et super arrangement, på trods af relativt få deltagende. Men antallet passede mig egentlig fint, selvom at vi godt kunne have lidt større opdeling i vores "områder" når vi trænede hvis vi var flere. Jeg fik løbet en del, hvilket gik lidt ud over skinnebenet, men det blev først værre igen inde i et nye år.
Læs om Nytårssamlingens dage og se en masse billeder her:
Dag 1
Dag 2
Dag 3
Artikel fra DAF om nytårssamlingen:
Succesfuld nytårssamling i Aarhus
TAK for i år!
Nu er det tid til at fokusere på året 2013!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar