mandag den 26. november 2012

Mandag d. 26

30' tur + trapper + cirkeltræning + 10' stabilitet (leg + maveøvelse)

Fik ikke lagt is på benet om morgenen da jeg mødte tidligt og derfor ikke havde ligeså god tid. Og det kunne mærkes på arbejdet hvor jeg igen mærkede de dér jag op igennem skinnebenet som jeg havde for et par uger siden. Efter en "kort" arbejdsdag (føltes kort da jeg arbejdede fra 7-15 og pga. møde umiddelbart efter frokost), nåede jeg for en gangs skyld hjem inden træning og kom lidt is på hvilket nok hjalp lidt.

Løb i 30' istedet for 40', og de første 20 føltes rimelig let i omkring 4:10-4:15. Herefter begyndte det at blive meget tungt og de sidste par km var i nok 4:25-4:30.

Lavede kun noget af trappetræningen af hensyn til benene og det gik fint.

Cirkeltræning var lidt anerledes denne gang, både fordi vi lavede det nede i styrkelokalet, og så den måde vi holdt pause på - mellem hver øvelse skulle vi op af trapperne (ca. 40 trin) i selvvalgt tempo, og ned igen. Fungerede ret godt, følte at jeg havde overskud til næste øvelse på en federe måde end efter en 400m mellem hver cirkel.

Lidt alternativ stabilitetsleg til sidst var meget hårdt men sjovt nok - man skulle stå på alle fire over for en makker (armstrækkerposition), og så slå efter modstanderens hænder, mens man kun (så vidt muligt) måtte bevæge sine arme rundt på gulvet for at undvige samtidig.

Samlet distance: 6,6 km (4:18)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar